Besøg butikken i Frederikssund



HandelSikkert.dk

Fair Trade Økologisk Landsforening En god sag

Se indkøbskurv » Tilmeld Nyhedsbrev »

Om kaffen

Vores kaffe kommer for tiden bl.a. fra Kenya, Etiopien, Mexico, Colombia, Sumatra og Guatemala.
Ca. 70 lande dyrker kaffe. Fra Brasilien i vest til Indonesien i øst, og i princippet kan du smage dig jorden rundt. Kaffeplanten er en tropisk plante, der kun kan gro i det tropiske klimabælte omkring Ækvator.
Planten er sart og kræver høje temperaturer, meget næring og regn og ikke for meget sol.
Planten trives desuden bedst i 500-2000 m. højde. De betingelser kan mange lande omkring Ækvator levere.

Mexico

Kalawa.dk’s mexicanske kaffe bliver dyrket i de centrale og sydlige dele af Mexico i grænselandet mod Guatemala. Produktionen i Mexico er præget af den korte afstand til det amerikanske marked, hvilket betyder en høj kvalitet samt stor fokus på produktionsmetoder – her under økologi.

Vores mexicanske kaffe har en blød, syrlig og fyldig aroma med en kraftig eftersmag.

Kenya

Kaffen fra Kenya er gennemgående en af de bedste kaffer i verden.
Klima- og jordbundforhold er perfekte og landet har samtidig et statsligt auktionssystem, der har gjort det lønsomt for landet at dyrke kvalitetskaffe.  Vores kaffe fra Kenya bliver dyrket i Nyerie-distriktet og har opnået én af de bedste anmeldelser der kan tilbydes. Kaffen er sød, elegant og smager mindre bitter end de fleste andre kaffeblandinger fra Kenya. Kaffen er mærket AA hvilket er det bedst mulige. Kenya AA bliver betragtet som den bedste bønne med en varm frugtaroma – som solbær og citrusfrugter – kombineret med en nærmest chokoladeagtig smag.

Sumatra

Sumatra kaffe dyrkes og høstes efter traditionelle metoder,hvilket er med til at gøre den til én af verdens mest distinkte kaffer. Bønderne dyrker kaffen i de vestlige og centrale dele af Sumatra. Så snart kaffen er høstet bliver bønnerne tørret ved solens kraft.
Vores kaffe fra Sumatra har massere af aroma og smag og kun et snært af bitterhed.

Etiopisk espresso

Etiopien er kendt for at producere noget af det mest interessante og unikke kaffe i verdenen. De 3 store kaffe regioner i Etiopien er Harrar, Ghimbi og Sidama.
Det er en stilren espresso med intensiv citrusaroma, fyldig krop og en fint krydret eftersmag.

Etopien bliver betragtet som kaffens vugge, og landet kan da også præstere  nogle af de
mest fantastiske varianter i verden. Det kan man på trods af en meget primitiv infrastruktur
og dårlige dyrknings – og produktionsforhold, f.eks. bliver flere kaffetyper plukket direkte
fra planter, der vokser vildt.  De beste etopiske kaffer er helt unikke med en blomsteragtig
næsten parfumeret aroma.

Den nye Etiopisk fairtrade mærkede espresso stammer fra fra den sydlige kafferegion Sidama, som er kendt for sin højkvalitetskaffe. Her dyrkes kaffen økologisk af bønder som hver især kun har få hektar jord.

Guatemala

Kaffen fra Guatemala er kendt for at være en rigtig kvalitetskaffe. Kaffen kommer ofte fra små plantager med skyggetræer, der beskytter planten og giver de bedste jordbundsforhold.
Smagen er krydret og næsten chokoladeagtig. Selve produktionen er også kendetegnet ved
meget høj kvalitet fra start til slut og selv om det er et af verdens fattigste lande, er resultatet en kaffe, der går for at være en af de bedste i verden.

Colombia

Colombia kaffe, der udelukkende er af Arabica-typen, vokser på Andelsbjergenes skråninger,
hvor klimaet, højden og den røde vulkanske jord skaber ideelle betingelse for kaffedyrkning.
Smagen er fyldig og kraftig med en let syrlighed. Normalt anses Colombiakaffe for at være
verdens bedste kaffe og det var da også denne sort, man først begyndte at drikke ublandet.

Læs også ...