Besøg butikken i Frederikssund



HandelSikkert.dk

Fair Trade Økologisk Landsforening En god sag

Se indkøbskurv » Tilmeld Nyhedsbrev »

Om Kalawa

Kalawa.dk er en specialbutik på nettet og har butikslokaler på Jernbanegade 15, 3600 Frederikssund.
Leonilda kommer fra Colombia, hvor kaffedrikning starter allerede med sutteflasken, hun har igennem sin opvækst haft mulighed for at værdsætte den gode kaffe og Chokolade. 

Derfor det der gælder for hende er at have hjertet med og med omhu og engagement finde de bedste råvarer.

Colombia støtter danske hjemløse

Normalt er det Danmark, der hjælper fattige og udsatte mennesker i den tredje verden, men nu går hjælpen også den anden vej.

Leonilda har valgt at forhandle kaffe og chokolade fra den colombiansk kaffefirma Colcafé og Group Nacional De Chokolates der er kendt i hjemlandet for sin etiske tankegang. Firmaet producerer og forarbejder fairtrade kaffe og chokolade og sikrer bønderne det fulde udbytte af dyrkningen, og også danske hjemløse får altså nu glæde af virksomhedens sociale ansvarlighed. Den Colombianske firma giver gratis gourmetkaffe og luksuschokolade til de danske hjemløse.

Kaffen og chokoladen bliver serveret til de hjemløses idrætsstævner, der holdes over hele landet i forbindelse med projekt Ombold- www.ombold.dk

De hjemløse drikker rigtig meget kaffe og er derfor glade for at kunne erstatte den sædvanlige slavekaffe med colombiansk gourmetkaffe.

- Kaffemaskinen kører konstant ved vores stævner, og hvorfor skal hjemløse spises af med kaffe, der har stået og simret hele dagen. Derudover letter det budgettet for idrætsstævnerne-, siger Allan Bærentzen, daglig leder af Ombold, som bl.a. arrangerer gadefodbold for hjemløse og andre socialt udsatte.

For den flerdobbelte Danmarksmester i chokolade Rikke Gryberg var det derfor et kærkomment tilbud, da hun fik mulighed for at besøge kakaolandet Colombia og selv se, hvordan chokoladen, hun har valgt at bruge i "byens bedste kager", bliver fremstillet.
»Jeg ville se, om det var sandt, at Chocolate Santander er førsteklasses kvalitetschokolade fra start til slut. Komme ud i plantagen og se hele processen. Og se, om deres sociale ansvarlighedsprogram holder stik i virkeligheden. Pressen har sagt så meget om, at fair trade ikke lever op til den standard, de burde, så det var vigtigt for mig at se, om det virkelig passer, det jeg står og fortæller mine kunder«, fortæller Rikke Gryberg.
Hun er netop kommet hjem fra en 10 dages rejse sammen med den danske importør. Og efter hendes eget udsagn har det været en forrygende tur.
»Det er et superfantastisk land. Der er luft, lys, sol og smil overalt. Byerne er rene og fine, og det er langt fra så fattigt, som jeg havde troet. Det er virkelig et land i udvikling med byer, der er fuldt ud på højde med Europas«.»Helt ned til den fattigste bonde er der en fornemmelse for kvalitet. Så selv hvis man ikke har ret meget, så vælger man at spise og drikke de gode ting og være opmærksom på, hvordan man dyrker sine produkter på den bedste måde«.
Rikke Gryberg blev inviteret ud for at se en af de kakaoplantager, som producerer kakao til Santander. »Santander køber både fra helt små bønder og fra større, og alle bønderne har mulighed for at købe nye planter til halvdelen af prisen. Det synes jeg er ret fint. Men det var også overraskende at se, hvor gammeldags dyrkningsprocessen er«.

Chokolade der gør en forskel
Et af Rikkes ønsker var at se, hvordan Santanders sociale ansvarlighedsprogram fungerer, og her fik hun muligheden for at møde en lærer, som firmaet har ansat til at undervisere lærere over hele Colombia. De får undervisning i computere og noget engelskundervisning. Hun kom også ud på en skole, hvor Santander deler skolekits ud med tasker, bøger og blyanter.
»Når man har set de her børn, hvoraf nogle går 45 minutter gennem bjergene for at komme i skolen, så er det rigtig rart at vide, at de får lært noget, når de er i skolen. Og det er rigtig rart at vide, at de penge, man betaler for chokoladen går til det. Der bliver gjort en forskel«.
Hun fik også en oplevelse af, hvor vigtigt et firma Santander er i forhold til at udvikle landet.
»Santander går jo til regeringen og får dem med på at støtte projekterne. Hvis ikke de gjorde det, ville der helt sikker gå mange år, før der skete noget for eksempel på skolerne«.

Læs også ...